Paperback Writer !

JYSK Musikteater, Silkeborg 08.maj 2026, 10 professionelle musikere, når alle var på scenen, som de omsatte til et imponerende lydtæppe.

Koncerten er en indfrielse af en fødselsdagsgave, og jeg må ærlig tilstå, at mit kendskab til Kristian Lilholt var begrænset, selvom jeg selvfølgelig undervejs har studeret enkelte nedslag og ikke mindst LAND projektet, hvor Det Gule Land har sat sig i folks bevidsthed. Projektet har været cirka 15 år undervejs, med udgangspunkt i Carsten Frank’s flotte landskabs malerier. Til aftenen var bagtæppet imponerende i LAND sangere, her illustreret i Nattrækker Fugle (Marts måned). Der er udgivet en bog/Cder om projektet og i forbindelse med 70 års fødselsdagen har Kristian udgivet en ny bog/CDer.

Kristian skulle bruge 3 et halv time i en total fyldt sal til at finde nedslag i hans musik, lige fra KRÆN BYSTEDS, over en lille lejlighed på Vesterbro i København, til samarbejdet i Lars Lilholt Band, og derefter solo, og ikke mindst sangskrivning med sin bror Lars. Det hører også til sjældenheder, at alle 3 søskende er samlet i samme koncert.

For mig personligt var det en åbenbaring ind i et musik univers, som jeg ganske enkelt ikke har kendt nok til. Kristian’s instrumentale arbejde er imponerende, men jeg lagde mærke til flotte sange, blandt andet sunget solo af Ida Friis, som Morning On Gibraltar, Den lukkede Dør, Lige ud af Landevejen, Den Sorte Svane, Nattrækker Fugle, De Faldne og Plaza de Mayo, bare for at nævne nogle enkelte. Tine på fløjte var med hele koncerten igennem, og dejligt at se Lars til slut komme ind og spille violin og solosang i Hvor Går vi Hen, Når vi Går.

Da Tine og Kristian spillede Once Upon A Time på henholdsvis tværfløjte og piano med KALD DET KÆRLIGHED flettet ind, blev sløjfen bundet. Det var flot ! 3 søskende, som virkelig er dedikeret til MUSIK !

Koncerten har sat sig i mig, og jeg er er begyndt at se ind i Kristian’s musik univers. 1000 tak for oplevelsen.

Paberback Writer boi 11. maj 2026

Stor reportage om brødrene Lars og Kristian i avisen alderBEDST maj 2026

Michel Belli på scenen i MCH Kongrescenter, Herning den 7. maj 2026.

Michel Belli slår til daglig sine folder i sit eget band DEN SYVENDE SØN, hvor han blandt andet synger duet med Mathilde Falch i sangen - HVEM ER DET DU VENTER PÅ. Her er han blevet overtalt til at lave en koncerttour med sin fars og egne sange i Belli sings Belli, som LOGO for turen også antyder i det dobbelte ansigt med far og søn.

Koncerten starter med en original optagelse mellem Otto Brandenburg og Peter Belli, som var de første til at gøre pigtrådsmusikken populær og samtidig starter en musik revolution i begyndelsen af 1960erne. Endnu en lydoptagelse starter 2. set.

Michel er omgivet af virkelig professionelle musikere. Brødrene Lars og Troels Skjærbæk på guitar og bas, Morten Buchholz, piano og Adam Winberg på trommer (Den Syvende Søn) i en næsten fyldt koncertsal. Andre steder på touren er der udsolgt, som vidner om en KÆMPE interesse for at genlytte Peter Belli’s sangskat, i form af hans søn Michel Belli, som er født i 1974.

Bandet har en rigtig god og ren lyd, og er ekstrem tro mod original indspilningerne. Lægger ud med Roll over Beatles (Drop The Beatles, and stay with me, yeah yeah), som er et rigtig pigtrådshit fra 1960erne. Fra Peter Belli kataloget fulgte You Better Move On, I Avisen, Hvis jeg nu var arbejdsløs, Jeg er din dengse i nat og Helt igennem respektabel.

Efter pausen fulgte et par af Michel’s egne numre og fra Peter’s katalog fulgte Ude af Fokus, Ribbet og flået, Ulven Peter, Bliv væk fra vort kvarter, København fra en DC9 og som det sidste ekstranummer fik vi Rock’n roll jeg gav dig mine allerbedste år. Et flot punktum.

Personligt vil jeg studere Michel’s egne sange fra hans band. Han skal have STORE ROSER for at forvalte sin far’s musikskat. Jeg var inviteret af en rigtig god ven, og 1000 tak for det.

Michel’s stemme og udseende fornægter ikke det fædrene ophav.

Jeg har fulgt Peter Belli and Les Rivals siden pigtrådsmusikken slog igennem i 1964, jeg var 10 år gammel. HITHOUSE eksisterede fra 1.9.1964 til 15.4.1968. (Beatles spillede i KB Hallen 4. juni 1964). Peter Belli & Les Rivals spillede flest gange i Hithouse på Frederiksberg med 220 gange, efterfulgt af Defenders med 177 gange. Sir Henry and His Butlers spillede der 161 gange og Hitmakers 127 gange. Min storebror Knud Erik var i Hithouse i sommeren 1966 og så Peter Belli and Les Rivals og Sir Henry and His Butlers.

Jeg fik fornyet interesse for Peter Belli og de Nye Rivaler, da han samlede et nyt hold i 1991, bl.a. med Knud Møller og Willy Jønsson fra GASOLIN på bas. Jeg interviewede Peter Belli og hans kone June på Pejsegaarden i Brædstrup den 9. september, 1991 kl. 02.00 om natten i deres suite. Jeg lægger måske noget af lyden fra kassettebåndet herind på et tidspunkt.

Setlisten i Herning den 7. maj 2026.

Paperback Writer boi 10. maj 2026

Billeder fra koncerten på Karensdal fredag den 25. april 2025.

The Mukherjee Development

Bandet er bygget op omkring Oscar Mukherjee, som er født i California, USA og kom til Danmark som teenager. Begyndte at skrive sine sange på værelset under corana epedimien og spiller nu sammen Jacob Holm på guitar, Søren Bigum, guitar, steel guitars, keyboards, Henrik Poulsen, bas og Søren Poulsen på trommer siden 2020. Bandet hører hjemme i København.

De spiller forholdsvis stille sange, og har en fantastisk lyd i 3-4 guitarer, inkl. steel og indimellem keyboard, med en god bund i bas og trommer. Jeg har smuglyttet til dem inden, men de er helt klar bedst live, og er ved at være kendt i Skandinavien. Man sidder og venter på en uptempo sang, og den kommer delvis i Should I dance for you. I anden sæt får de virkelig publikum med. Mine favoritsange er indtil videre. Big Chance, Anchor, you’re Moving Too Fast For me samt ovennævnte. Oscar har gået til musik på Engelsholm, og kan stadig ikke udtale Bredsten. Rigtige rockstjerner kører i gammel KIA, som næsten ikke kan nå færgen. Han er ikke uden humoristisk sans.

Karensdal er et fremragende sted til sådan en koncert i en lade med gamle emaljeplader, indbo, askebægre mv. - Det er ikke sidste gang, jeg er her. SUPER god oplevelse.

Bent Ove, freelancer med interesse for MUSIK, MUSIK, MUSIK

Nomineret til årets danske live band 2024. Livlig sceneoptræden stikker i alle mulige retninger. Mit foto er fra Kedelhuset i Silkeborg, fredag den 21. marts 2025.

KELLERMENSCH

Dannet i Esbjerg i 2006 - anmeldelse fra Kedelhuset, Silkeborg 21. marts 2025. Bandnavnet er hentet som inspiration fra den russiske forfatter Fjodor Dostojevski’s roman Kældermennesket.

5 ***** ud af 6 mulige.

I’m Not Like Everybody Else - proklamerer Sebastian Wolff fra scenen, frontfigur i bandet, og det har han helt ret i.

Jeg var ikke - Blown Away - men som koncerten skrider frem, bliver jeg trukket langsomt ind i deres univers. Min egen musikinteresse og -rødder udspringer sig i den lette, iørefaldende 60er/70er scene, og jeg har fulgt Runrig fra 1991 til 2018 med over 100 koncerter. Beatles står stadigvæk for mig allerstærkest.

Derfor er det med noget spænding at høre bandet, som blander forskellige genrer, og som jeg absolut INGEN kendskab har til. I’m Not Like Everybody Else, Kinks Cover, (meget bedre end den oprindelige version) vækkede min interesse på min streaming, samt det faktum, at bandet er valgt til at være årets danske liveband 2024. Det fik en rigtig god ven og mig til at bevæge os ind i Kedelhuset en kølig fredag aften, får bestilt en Classic, bartenderen siger, er der er solgt knap 300 billetter.

KELLERMENSCH har spillet samme år på Copenhell og Tønder Festival i 2018. Det vidner om et forskelligt udtryk, som er en blanding af metal- og den hårde, tunge, men melodiske rock.

Publikum er skønsmæssigt fra 30 år op opefter. Man aner T-shirts med metalnavne på, men også Guns N’ Roses. Bandet henter deres inspiration fra Nick Cave’s mørke univers, men også fra højlandsk, storladen rock, som vi kender fra Skotland.

Nils Gröndahl indleder kl. 20.00 som support på elektrisk violin med bastante tromme rytmer. De to sange, hvor han spiller violin med fingrene, står stærkest, sampler alle andre toner. Dygtig, men 20 minutter rækker !

Kl. 20.50 går KELLERMENSCH på scenen. Udover de 6 faste medlemmer, er Nils Gröndahl med på violin og Mads Bjørn på keyboard og sang. Settet indledes med tunge trommer og basrytmer, og det, der slår mig først, er deres flotte lyd, hvor Sebastian’s sang går helt tydeligt igennem, samtidig med, at man kan høre alle instrumenter, som består af hvinende guitarer, almindelig- og kontra bas samt trædeorgel. Sebastian er gennemgående på sang, suppleret i meget forskellige udtryk fra Christian Sindermann og Mads Bjørn, sidstnævnte minder mig lidt om Annapurna fra Bifrost sidst i 1970erne.

KELLERMENSCH har deres publikum, pigen ved siden af mig kender samtlige sange og synger med, som jeg altid har gjort ved RUNRIG og McCartney koncerterne. Man skal kende bandets bagkatalog.

Gruppen har en meget livlig sceneoptræden, som stikker i alle mulige retninger, deres sange er korte, generelt meget mørke og tunge. Rytme sektionen kører en meget bastant, kontant rytme i de fleste sange, men mod slutningen af koncerten bliver det mere let og varieret, med solo af trædeorgel. De har et flot udtryk, som gør, at jeg vil interessere mig for bandet, høre mere af deres musik og læse deres historie.

De holder fast i autenciteten, og at deres base fortsat er i Esbjerg. De har turneret i Tyskland, ligesom de har udgivet plader på vinyl siden 2009.

Hvad skal der til for at de kan komme i liga med Volbeat, Dizzy Mizz Lizzy, DAD, Magtens Korridorer, eller drømme stort som METALLICA ? - Hører gerne, hvis nogen har nogle holdninger, meninger eller betragtninger ! - I mit hovede mangler de måske et hit, for at slå igennem, potentialet er der til at blive RIGTIG stort !

Kl. 22.00 siger bandet tak for i aften, og spiller 4 ekstra numre, og forlader scenen med en hvinende guitar. En musikoplevelse, som har sat sig i mig. Overraskende positivt. Jeg giver 5 ***** ud af 6 mulige. Som amatør musiker tænker jeg på de mange tusinde øvetimer, der ligger forud for at blive SÅ professionelle. Kedelhuset er et perfekt sted med en god akustik.

Bent Ove, freelancer - med interesse for MUSIK, MUSIK, MUSIK.

Plakat, instrumenter fra koncerten i Haderslev. Foto af Rikke og mig fra koncert i Silkeborg november 2024

Jeg må indrømme, at jeg her 3-4 dage efter aftenen, stadig går og griner lidt i skægget …..

‘Hvis jeg ikke vågner en morgen, hvad vil der så ske …… ikke en skid ! Man vil nok huske mig for en gammel sur minkavler (Hausgaard har haft et stutteri). Genboen vil hejse flaget på halvt og posten komme med reklamer kl. 10.00, som jeg alligevel ikke gider læse. Renten stiger og falder, og det er rart.’ ……… Men det tror jeg, så ikke du kan nøjes med Niels. Du er stadigvæk en gudsbenådet ‘stand upper’, selvom du har rundet de 80 og sidder ned i to en halv time, som showet varer.

i 1973 lærte vi Niels at kende med sangen ‘først en halv time på den ene side, så en halv time på den anden’. sunget på vendelbo dialekt. Her 52 år efter samler han fulde huse i sin årlige 3 måneders lange turne. Nu ikke mere på dialekt. Det er ret imponerende.

Tidligere har han bl.a. haft Signe Svendsen med til at akkompagnere, og som han stadig betoner med et grin, så er det altså hans show. Ikke desto mindre høster Rikke Thomsen det største bifald med hendes eneste solo optræden den aften, i sangen Ballebrovej nr. 2. Hun er i en helt ny tilbagelænet rolle, med respekt for mesteren. Akkompagnerer med akustiske guitarer, klaver og 2. sangstemme. Hun klæder Niels rigtig godt, men uvant at se hende på den måde. Som Niels siger; musikalsk kan hun det hele, bare ikke på een gang. Efter det lange bifald siger Niels stille og roligt; ja det er fint …….. og så fortsætter han uantastet sit eget show.

Hausgaard er en eminent iagttager af livet, sig selv og alle os andre, forstår at se det humoristiske i mange situationer, skriver en monolog, og slutter med at sige; det har jeg skrevet en sang om.

Han må ikke fortælle historier om sin ‘bror og svigerinde’ mere, for det vil broderen ikke have, men alligevel får vi en del hen af vejen, og nu også med nevø, som har samme pæreformet krop, som sin far. Det er også de bedste og sjoveste historier.

Vi kommer rundt om mange emner, som han siger; Samvær uden kvinder er som hårdkogt æg uden salt, som nedlæg til en historie om en granvoksen kvinde med familie på en fiskerestaurant. Det er kostelig.

Trump sammenligner han med pauseklovnen August med alt for store sko og bukser. Vi har ikke pausen, men klovnen. Elon Musk, som er rig, og så må han også være klog, får en tur, ligesom danske politikere. Kærligheden har han i år kastet på Ole Birk Olesen, det nye Borgernes parti, og som han siger, Bodega politikerne skal være der, men de må aldrig få magt, og så griner han højlydt.

Hausgaard har fået skyld for at være ræverød, ren politisk. Det nægter han heller ikke, men siger, at det modsatte er kulsort. En superfin historie fra EU valget juni 2024, med et håb om at Morten Lykkegaard kom ind, for så sker der ikke en skid. Samme aften får han besøg af broderen og svigerinden, en historie, som er hyleskæg.

Syrerne skal sendes hjem, selvom der ingen er i Nordjylland, ensomheden, dating, socialdemokrater, der nu modtager kommendørkorset, oprustning, som en spiral og som han håber på, at der snart kommer et svagt land, så spiralen kan blive vendt. Facebook, som spild af tid. Hunden Muddi, som kløjs i kartoffelmos og så en historie om suppe, steg og is middag med hjemmehjælper …….. jeg var helt flad af grin.

Vi får en ny tekst til Cæsar’s Jorden i flammer. Ekstra nummeret er ‘hvorfor hader Rene en blålig Renault., som dog ikke har noget med biler at gøre, men er en alvorlig historie, tilsat en flot melodi.

5 ***** ud af 6 mulige. Synes måske, at showet er en halv time for langt, men stadig SUPER AKTUEL !

ps.: Rikke Thomsen har i indeværende uge modtaget ORDKRAFT prisen 2025 i Nordkraft. Fuld fortjent.

Bent Ove, freelancer med interesse for MUSIK, MUSIK, MUSIK.